Alle er tilsyneladende utilfredse med talen. Den er ikke tilstrækkelig konkret, siger oppositionen og det yderste højre. Han udstikker ikke tilstrækkelig klare meldinger om, hvordan præcis man skal nå de der visionære mål, lyder det fra mange kanter.
Det er umådelig tankevækkende, at præcis denne type kritik er, hvad man normalt hører i forbindelse med fusioneringer af selskaber, hvori decentral ledelse er udset som den nye metode.
Specielt halvgamle koner og mænd, som kun har en kort uddannelsesmæssig baggrund og har brugt hjernen på samme måde i mange mange år, har brugt den på den måde, som kognitionsneurologerne kalder feltafhængigt, går helt i baglås ved tanken om kun at få stukket nogle mål ud og så selv blive bedt om at finde ud af, hvordan man når dem. De kalder det ekstrem dårlig ledelse. De vil have at vide præcis hvordan tingene skal gøres og så parere ordre. De tror, at det er det, som er karakteristisk ved god ledelse.
Men det er det ikke. Det er ihvertfald ikke god ledelse i en virkelighed, hvor der er tillid til at alle har noget at bidrage med.
Og ønsker om den detaljeorienterede bydende form for ledelse hører dybest set en tankegang til, som kunne trives under stavnsbåndet, og måske også under kommunisme eller andre totalitære regimer, men absolut ikke en liberal samfundsorden.
Hvis nu vi er enige om målene, kunne vi jo i stedet spørge os selv om hvordan vi så hver for sig kunne bidrage optimalt med henblik på at nå dem.
Det er sådan noget, der kan komme udvikling af. Og så kan vi jo til gengæld insistere på, at han og hans medarbejdere lytter. Sker det, skal vi nok få en bedre fremtid end fortid.
For vi har vel tillid til os selv, ikke? Eller hvad???
Ingen kommentarer:
Send en kommentar