referat af temamøde om musikundervisning på den påtænkte belivende friskole

Referat af møde nr. 4 i belX&Y Temamøde om musikundervisning. 1. Hans Mogensen holdt oplæg med overskriften LYDUNDERVISNING. Helt overordnet nævnte han den kendsgerning, at nogen forsøger at sige noget til os gennem alle lyde, som det helt fundamentale for tilgangen. Han redegjorde derefter detaljeret for de forskellige måder, arbejdet skulle foregå på. Bl.a: • Solosang • Kor • Instrumentalundervisning (hvert barn et instrument) • Gå ud at finde lyde og bruge dem til at illustrere noget (udvidet med det visuelle) og blive bevidst om hvad det er man vil fortælle med det • Tonekunst (herunder at have Goethes formulering om, at Bachs ”veltempererede klaver ” måske fandtes som Guds tanker, inden verden blev skabt, i baghovedet) • Komposition (her nævntes navnet Peter Kjærulff som en af de større inspirationskilder) • Nodelæsning • Improvisation (med henblik på at opleve at være i FLOW) og rent i NU’et • Koncert ,både at gå til koncerter, (her dvælede vi en stund ved det der sker, når der er total tavshed i koncertsalen, lige inden musikken begynder, og vi alle sidder og fokuserer i fælles forventning) og selv at lave koncerter. • Hvad disciplinen angår, skal den komme fra det, børnene selv hører, og ikke fra læreren. Undertegnede brød spontant ud i begejstring over, hvor totalt på bølgelængde tankerne i oplægget var med hele det teoretiske fundament, som den belivende kommunikation bygger på. (Styrkelse af occipetallap, parietallap, temporallap og frontallap, således at talentkernerne for at kunne træffe selvstændige beslutninger på baggrund af den størst mulige kompleksitet på en legende stille og rolig måde styrkes og vokser, samtidig med at indre fylde i form af selvværd, tager til. Vi aftalte, at Hans omskriver oplægget til en artikel på fire-fem sider, som vil blive lagt ind på vor hjemmeside, og at de overordnede elementer i den musiske tilgang vil blive indskrevet som en del af skolens overordnede grundlag. Det er altså besluttet, at skolens profil kommer til at rumme musisk tilgang som helt fundamental allerede fra de helt små årgange. 2: Rosa Birthe introducerede og dansede tre cirkeldanse med os. Herunder en, hvor vi lod løftede pegefingre først strengt slå ned fra først højre og så venstre hånd … (eller var det omvendt?) og derefter, sandelig, sandelig … opløstes i legende bevægelser til dertil egnet musiske inspirationer. 3: Lisa lavede en ultrakort introduktion til ikke voldelig kommunikation, og vi havde så en runde, hvor vi en for en evaluerede Hans Mogensens oplæg på IVK. Dette indebar, at vi valgte en situation, som var vor iagttagelse, og som vi beskrev. Derefter fortalte vi, hvilken følelse vi registrerede i os selv derved (vi fik i denne proces bl.a. en snak om, at ting, der sker, ifølge IVK, ikke kan gøre noget med os. Noget Hans sagde kunne altså ikke gøre noget ved os, men vi påtog os det fulde ansvar for i forbindelse med det, der blev sagt, at have den eller den følelse). Vi fortalte så, hvis det var en positiv følelse, hvilket behov det var, som vi havde fået dækket, eller hvis det var en negativ følelse, hvad det var, vi havde behov for. Bl.a. fik Hans at vide, at nogle følte taknemmelighed, glæde, inspiration, håb og fik behov dækket for meningsfuldhed og samhørighed. Dernæst øvede vi os i at fremkomme med en anmodning, der , enten, hvis der var tale om et behov, vi havde fået dækket, også fremover ville kunne blive dækket, eller, hvis det var noget vi havde behov for, hvad vi ville bede hvem om for at få det dækket. Endelig dobbeltrettede vi empatien således, at det ikke bare var os selv, det handlede om, men også børnene på skolen og forsøgte at gætte på, om den anmodning vi nåede frem til nu også kunne dække vort eget behov uden at det skete på bekostning af de behov, som vi gættede på, at børnene ville have. Det var meningen, at vi også på denne måde skulle have evalueret de forudgående møder, men tiden var gået, og vi nåede det ikke. 4. Næste møde. Hvad nu? Vi talte om, hvad nu. Jeg foreslog, at vi gik videre med Hans’ oplæg. Det var alle enige om. Rosa Birthe foreslog, at vi fik drøftet og tilpasset skolens grundlag, således at alle kunne melde ind. Undertegnede fortalte, at der ligger et grundlag, formuleret af Det Belivende, og at alle, der deltog i det første møde, var blevet bedt om at have læst dette grundlag og være sikker på at kunne tilslutte sig dette. Det er sådan set adgangsbilletten til at deltage i gruppen, at man selv intellektuelt og følelsesmæssigt befinder sig samme sted. Dette grundlag er så at sige fundamentet. Det skal imidlertid udvides, hvad forskelligt fagligt og pædagogisk indhold angår, således som det nu bliver udvidet med Hans’ input, men grundlaget er som det er, hvilket bl.a. indebærer, at alle ansatte skal beherske den ikke voldelige kommunikation. Nete foreslog, at vi gik i gang med at komme ordentligt og dybt ned i den ikke voldelige, konstruktive og belivende kommunikation. Det var der enighed om. Vi talte lidt frem og tilbage om hvordan det kunne foregå, og vi blev enige om at lave et heldagskursus, hvor de, som seriøst ønsker at være en del af skolen, deltager. Undertegnede påtog sig ansvaret for kurset, som kommer til at ligge på en lørdag indenfor den næste måneds tid. Mulige datoer bliver oplyst en af de førstkommende dage. Referent Lisa von Schmalensee Magnússon

Inspiration fra folkeoplysning i USA

jeg har netop fået et brev fra Alis Buhler, som jeg synes er så interessant, at jeg spurgte hende, om jeg ikke godt må lægge det ind på denne blog. Det har hun sagt ja til, og nu kan I så se, om I også bliver inspirerede af det. Kære Lisa, Så er jeg på pinden igen. Ang. Folkeskolen, så kan jeg ikke lade være med at betragte situationen ud fra det samfundsmæssige, og se på, hvordan de gør i USA, og hvordan vi gør i Danmark. Vores skoler afspejler vore samfund. Vi har en stærk trang til at "være individer", og kirke og folkeundervisning er adskilte. I USA får de faktisk den samme undervisning (folkeskoleundervisningen og aftenskoleundervisningen) i kirken. Lige fra den katolske til Unity kirkerne, forskellige som de er, så har de det til fælles, at alle kirkerne oplyser også deres kirkegængere, selvfølgelig ud fra deres eget syn på verden. Unity er alt-inklusiv, de andre kirker er mere dogmatiske og kræver deres eget syn på verden formidlet. I USA var der med indvandringen behov for, at folk havde et samlingspunkt og et spirituelt samlingspunkt. Det blev kirken, og kirken er deres sociale netværk. Det samme behov har vi ikke i Danmark, da vi har så godt et "sikkerhedsnet" i vores demokratiske opbygning. Det erstattes af kirken i USA. Det jeg vil sige her er, er det måske værd at se på, om et samarbejde med kirken vil være muligt, og kan "redde" folkeopllysningsarbejdet? At kirken stiiller lokaler, midler og mandskab til rådighed. AT kirken er så åben, at her kan undervises i samtlige folkeoplysningsfag uanset den åndelige tilgang til hvad der undervises i. Unity, som jeg går til, havde f.eks. en foredragsrække om buddhismen, da jeg var der. De har haft samme om jødedom og andre trosretninger. De kørte et 7 ugers program "7 keys to the Kingdom", her kan komme alle denominationer, og undervisningen er gratis, by donation. Jeg gik også til en klasse i "spirituel writing", meget interessant. P.t. kører de en undervisningsrække "Love for no Reason", faktisk ACIM baseret. Forfatteren lever ACIM-princippet. Min pointe er, at kirken, Unity, underviser meget bredt, og har lærer fra alle områder. Lokalerne er gratis, der kan kræves fast beløb fra de tilmeldte, eller det kan være efter donation. Lærerne er som oftest "frivillige", det er deres "tiende" af deres tid. Tiende af Time, Treasure and Talent. Det er jo ikke nødvendig her i DK, da vi har kirkeskatten, og denne skat kunne så også bruges til delvist at betale folkeskolelærerne. Vi bruger som Karen siger allerede bibliotekerne her i DK, men hvad med at have et nærmere samarbejde med kirkerne, UDEN at det skal være på "kristne" betingelser, samarbejdet.