Sidevisninger i alt

mandag den 25. januar 2010

Dialog mellem Dialogcentret og Det Belivende 1

Christina Philipstatt, generalsekretær i Dialogcentret, biskop Steen Skovsgaard og Lisa v. S. Magnússon, formand for Det Belivende, er i en løbende dialog angående et eventuelt samarbejde mellem Det Belivende og folkekirken.

Hermed første afdeling, som handler om, hvorvidt kirken skulle kunne henvise ikke troende kulturkristne til Det Belivende.

CP: I det første afsnit herunder, har I skrevet at I er enige med folkekirken, hvilket jeg ikke tror. Derfor vil jeg gerne kommentere det. Jeg håber at det er i orden!
I Skriver: Når vi beder om et samarbejde, hvor folk, der har det som os, henvises til os, er det ikke fordi vi vil til at spille en hovedrolle, men for at være der for dem, der har brug for os, og som der ikke er andre steder for.
Svar: Men hvis folkekirken skulle henvise til jer, skulle den også henvise til andre kirkesamfund, eller trosretninger som falder uden for folkekirken, hvis de ikke fandt den traditionelle kirke vedkommende nok. Folkekirken kan ikke henvise til noget andet, hvis den ikke kan efterkomme menneskers forventninger.


Svar fra LVSM:
Det kan den naturligvis godt, hvis den vil. Folkekirkens ledelse har jo en fri vilje til at udvikle sit eget koncept i henhold til, hvad den oplever som gavnligst for det messianske projekt. Den har muligheden for at træffe et helt overordnet valg angående hvorvidt den vil definere sig selv i forhold til de mentale klimaer, den er udsprunget af eller i henhold til, hvad den gerne vil være.
Og her er det, at vi spørger, om ikke I vil være med til at tænke den tanke, at I godt kan være beslægtede med os, selvom vi har et helt anderledes syn på skyld, arvesynd og soningslære, end I har…
Biskop Steen Skovsgaard har meldt ud, at han ikke synes, at vi skal melde os ud af folkekirken. Det tolker vi som udtryk for, at denne beslægtethedsfølelse eksisterer - også hos jer. Og at du, Christina Philipstatt fra Dialogcentret, gør sig den ulejlighed at indgå i dialogen med os, tolker vi på samme måde.
Det er få mennesker, der finder frem til os, og jeg er overbevist om, at det også er yderst få mennesker, som vil føle sig hjemme hos os. Men disse få er til gengæld mennesker, som oplever en enorm glæde, berigelse og belivelse ved at indgå i vor sammenhæng, hvor det er selve korrektionen af fejltagelser, der er det essentielle. Der er tale om en ganske speciel kategori af mennesker, som aktiverer åndeligheden i sig selv ved at praktisere en tankegang, som, set fra vort ståsted i verden, stimulerer mentalt bæredygtige nye tilgange til livsbegivenheder såvel som hverdagsliv.
For knap hundrede år siden, tillod den katolske kirke Opus Dei at virke. Man kan måske, hvis man tør tænke lidt abstrakt, se Det Belivende som en moderne parallel hertil indenfor den luthersk-evangeliske retning.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar