Sidevisninger i alt
mandag den 8. oktober 2012
referat af temamøde om musikundervisning på den påtænkte belivende friskole
Referat af møde nr. 4 i belX&Y
Temamøde om musikundervisning.
1.
Hans Mogensen holdt oplæg med overskriften LYDUNDERVISNING. Helt overordnet nævnte han den kendsgerning, at nogen forsøger at sige noget til os gennem alle lyde, som det helt fundamentale for tilgangen.
Han redegjorde derefter detaljeret for de forskellige måder, arbejdet skulle foregå på. Bl.a:
• Solosang
• Kor
• Instrumentalundervisning (hvert barn et instrument)
• Gå ud at finde lyde og bruge dem til at illustrere noget (udvidet med det visuelle) og blive bevidst om hvad det er man vil fortælle med det
• Tonekunst (herunder at have Goethes formulering om, at Bachs ”veltempererede klaver ” måske fandtes som Guds tanker, inden verden blev skabt, i baghovedet)
• Komposition (her nævntes navnet Peter Kjærulff som en af de større inspirationskilder)
• Nodelæsning
• Improvisation (med henblik på at opleve at være i FLOW) og rent i NU’et
• Koncert ,både at gå til koncerter, (her dvælede vi en stund ved det der sker, når der er total tavshed i koncertsalen, lige inden musikken begynder, og vi alle sidder og fokuserer i fælles forventning) og selv at lave koncerter.
• Hvad disciplinen angår, skal den komme fra det, børnene selv hører, og ikke fra læreren.
Undertegnede brød spontant ud i begejstring over, hvor totalt på bølgelængde tankerne i oplægget var med hele det teoretiske fundament, som den belivende kommunikation bygger på. (Styrkelse af occipetallap, parietallap, temporallap og frontallap, således at talentkernerne for at kunne træffe selvstændige beslutninger på baggrund af den størst mulige kompleksitet på en legende stille og rolig måde styrkes og vokser, samtidig med at indre fylde i form af selvværd, tager til.
Vi aftalte, at Hans omskriver oplægget til en artikel på fire-fem sider, som vil blive lagt ind på vor hjemmeside, og at de overordnede elementer i den musiske tilgang vil blive indskrevet som en del af skolens overordnede grundlag.
Det er altså besluttet, at skolens profil kommer til at rumme musisk tilgang som helt fundamental allerede fra de helt små årgange.
2:
Rosa Birthe introducerede og dansede tre cirkeldanse med os. Herunder en, hvor vi lod løftede pegefingre først strengt slå ned fra først højre og så venstre hånd … (eller var det omvendt?) og derefter, sandelig, sandelig … opløstes i legende bevægelser til dertil egnet musiske inspirationer.
3:
Lisa lavede en ultrakort introduktion til ikke voldelig kommunikation, og vi havde så en runde, hvor vi en for en evaluerede Hans Mogensens oplæg på IVK.
Dette indebar, at vi valgte en situation, som var vor iagttagelse, og som vi beskrev.
Derefter fortalte vi, hvilken følelse vi registrerede i os selv derved (vi fik i denne proces bl.a. en snak om, at ting, der sker, ifølge IVK, ikke kan gøre noget med os. Noget Hans sagde kunne altså ikke gøre noget ved os, men vi påtog os det fulde ansvar for i forbindelse med det, der blev sagt, at have den eller den følelse).
Vi fortalte så, hvis det var en positiv følelse, hvilket behov det var, som vi havde fået dækket, eller hvis det var en negativ følelse, hvad det var, vi havde behov for.
Bl.a. fik Hans at vide, at nogle følte taknemmelighed, glæde, inspiration, håb og fik behov dækket for meningsfuldhed og samhørighed.
Dernæst øvede vi os i at fremkomme med en anmodning, der , enten, hvis der var tale om et behov, vi havde fået dækket, også fremover ville kunne blive dækket, eller, hvis det var noget vi havde behov for, hvad vi ville bede hvem om for at få det dækket.
Endelig dobbeltrettede vi empatien således, at det ikke bare var os selv, det handlede om, men også børnene på skolen og forsøgte at gætte på, om den anmodning vi nåede frem til nu også kunne dække vort eget behov uden at det skete på bekostning af de behov, som vi gættede på, at børnene ville have.
Det var meningen, at vi også på denne måde skulle have evalueret de forudgående møder, men tiden var gået, og vi nåede det ikke.
4.
Næste møde.
Hvad nu?
Vi talte om, hvad nu. Jeg foreslog, at vi gik videre med Hans’ oplæg. Det var alle enige om.
Rosa Birthe foreslog, at vi fik drøftet og tilpasset skolens grundlag, således at alle kunne melde ind. Undertegnede fortalte, at der ligger et grundlag, formuleret af Det Belivende, og at alle, der deltog i det første møde, var blevet bedt om at have læst dette grundlag og være sikker på at kunne tilslutte sig dette. Det er sådan set adgangsbilletten til at deltage i gruppen, at man selv intellektuelt og følelsesmæssigt befinder sig samme sted. Dette grundlag er så at sige fundamentet. Det skal imidlertid udvides, hvad forskelligt fagligt og pædagogisk indhold angår, således som det nu bliver udvidet med Hans’ input, men grundlaget er som det er, hvilket bl.a. indebærer, at alle ansatte skal beherske den ikke voldelige kommunikation.
Nete foreslog, at vi gik i gang med at komme ordentligt og dybt ned i den ikke voldelige, konstruktive og belivende kommunikation. Det var der enighed om.
Vi talte lidt frem og tilbage om hvordan det kunne foregå, og vi blev enige om at lave et heldagskursus, hvor de, som seriøst ønsker at være en del af skolen, deltager.
Undertegnede påtog sig ansvaret for kurset, som kommer til at ligge på en lørdag indenfor den næste måneds tid. Mulige datoer bliver oplyst en af de førstkommende dage.
Referent Lisa von Schmalensee Magnússon
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar