Spøgelsesjournalistik.

Nedenstående blev trykt som læserbrev i Nordvestnyt i torsdags:

Da der i en artikel under overskriften ”Åndelig hånd til præsterne” i denne avis den 5. okt. var en stribe usande og besynderlige oplysninger, vil jeg for god ordens skyld gerne dementere disse.
1) Det gratis samtaletilbud, som der er tale om, er ikke blevet til, fordi jeg mener, at præsterne ikke selv kan klare samtalerne. Det er noget præster ifølge artikler i Berlingske og Kristeligt Dagblad selv mener.
2) Det er ikke mig, der tilbyder at gøre præsternes arbejde. Derimod er der en gruppe samtaleterapeuter, som jeg har uddannet, der i form af frivilligt arbejde stiller sig til rådighed nogle timer om ugen med henblik på empatisk samtale med folk, der af forskellige grunde er i krise. Det er mennesker, som er trænede i at tage de svære samtaler.
3) At præsten Henning F. Hansen ikke forstår henvendelsen fra mig, kan heller ikke være sandt, idet han i forbindelse med præsentationen af projektet oplyste en fra samtalegruppen, som oven i købet er hans egen tidligere menighedsrådsformand, at han fandt projektet yderst interessant, gav udtryk for meget gerne at ville have projektbeskrivelsen tilsendt og yderligere spurgte, om de også kunne stå for samtalegrupper .
4) Så påstår samme præst, at sjælesorgssamtaler ikke kan uddelegeres. Det er ganske enkelt noget vrøvl. Der findes uddannelser indenfor den kristne kirke i diakoni. Den uddannelse, som jeg står for er en tidssvarende ikke fundamentalistisk og ikke religiøs parallel, hvilket tydeligt fremgår, hvis man læser kursusbeskrivelsen for konstruktiv og belivende kommunikation eller hvis man læser min bog Belivelse – at turde ville livet med fokus på friværdien i frontallapperne. Jeg finder det i øvrigt tankevækkende, at Henning F. Hansen både i anmeldelsen af min bog i 2007 og i den nævnte artikel påstår, at min tænkning ikke har noget med kristendom at gøre, og den tanke slår mig da, at han måske mest er imod projektet, fordi han er imod åben dialog hvad de kristne dogmer såsom arvesynd og skyld og frelse ved stedfortræder angår.
5) Artiklen indledes med oplysning om, at der på det sted, hvor jeg har mit Akademi for Åndsvidenskab, engang for et halvt hundrede års tid siden har boet en kvinde, som senere blev pornostjerne. Denne introduktion til vort tema har hverken noget med akademiets, min eller samtalegruppens dagsorden at gøre. Det er præstens eller journalistens dagsorden og rent åndemaneri. Så kan man jo spørge sig, om det er kristendom…