Til Jakob Heidelberg.
OK. Hvis det er med den på, så forsøger jeg på en anden måde. Mindre nuanceret. Men måske så meget desto klarere.
Du opererer kun med, at man enten tror på guder og derfor er teist eller ikke tror på guder og derfor er ateist.
Jeg siger, at man kan vide. Man kan vide, at der gennem verden trænger et ordensprincip i form af bl.a. årsag og virkning, og jeg mener, at det er hensigtsmæssigt for menneskeheden at undersøge denne lovmæssighed istedet for at tro på det ene eller andet.
At kunne se og vide at der trænger en lovmæssighed gennem alt, og at denne lovmæssighed tilsyneladende giver mennesker erfaringer, som får os til at indse, at kærlighed er noget efterstræbelsesværdigt at kunne både give og modtage gør mig ikke til ateist.
Du kommer bare ikke uden om, at et menneske enten tror på guder eller ej - og hvis du slet ikke tror, så tror du heller ikke på guder. Dermed er du pr definition a-teist (non-teist, ikke-troende, uden-gud, gudløs).
SvarSletHvis du mener, at den "lovmæssighed" du taler om, som vel sagtens kommer til udtryk i kærlighed, pædofili, kræftsvulster, naturkatastrofer og empati, er "skabt" af et kognitivt almægtigt væsen, som i øvrigt selv er UDEN årsag, så er du teist/deist. Ellers er du ateist, ligesom folk der ikke er religiøse er areligiøse og figurer der ikke er symmetrisk er asymmetrisk.
Nej, jeg mener absolut ikke, at alt muligt forekommende er "skabt" af et kognitivt almægtigt væsen. Vi har en fri vilje, og brugen af denne afstedkommer diverse fænomener, som dybest set blot er illusoriske stationer på en evolutionær rejse. Jeg opererer ikke med et skabende kognitivt væsen. Men jeg ser en lovmæssighed virke gennem evolutionen både på det fysiske og det mentale plan.
SvarSletI disse århundreder er intelligensen i voldsom vækst uden at intuitionen, d.v.s. evnen til at modtage ideer fra det, man i den teologiske verden kalder "det åndelige" og i den kognitionsneurologiske "det pyrokatechine stresshormonssystem", er aktiv.
Så bliver mennesker lidt firkantede i tankegangen, ligesom jeg synes du er :-)
Når pinealkirtlen er aktiv og man befinder sig i en tilstand af FLOW, hvor ens tænkeevne ikke er styret af den gamle limbiske amygdalastyrede del af hjernen, alt det man har oplagret af information om hvordan noget var, men hvor aktiviteten i frontallapperne er inspireret af ideer man modtager fra "noget" (det makrokosmos, som vi er en del af) ... ja ... så VED man.
Nogle af de gamle mystikere havde sådanne oplevelser og kaldte det åbenbaringer og fortalte, at de blev kontaktet af et guddommeligt væsen. De troede derfor på guder.
Nu til dags er der sikkert nogen, der har det ligesådan. Men der er andre, ikke mindst videnskabsmænd, som fortæller om sådanne momenter af klarsyn, hvor de pludselig VED noget (tænk blot på Ørsted, der så sammenhæng mellem elektricitet og magnetisme, Bohr der så at en partikel i virkeligheden var en bølge ...) det er ikke noget man kan tænke sig til udfra den viden der er i verden. Det er ideer man får.
Det kognitionsneurologiske udtryk for sådanne mentale erfaringer er subliminal perception.
Og så vil jeg gerne bede dig om at forholde dig til, at den mindste lysenhed ikke enten er en partikel eller en bølge. Det berømte Bell-forsøg i 1982 viste netop, at sandheden er, at både Einstein og Bohr havde ret: Den kan nemlig undertiden være en partikel og undertiden en bølge.
Således med bevidsthed. Bevidsthed betyder ikke, at man så enten er bevidst om at man tror eller ikke tror. Man kan være ude af stand til at tro men erfare indstrømning af viden fra noget, der er større end en selv.
Intet af det du siger tyder på, at du er teist - derfor er du pr. definition a-teist. Det er ikke noget JEG finder på - du kan ikke løbe fra begrebet. Du er jo gudløs!
SvarSletMvh
Jakob
Nej. Sådan set elsker jeg Gud (forstået som den altgennemtrængende makrokosmiske fornuftsorganisme, som jeg er mikrokosmos i) over alt af hele min sjæl og hele mit sind og hele mit hjerte, og så forsøger jeg at elske min næste som mig selv. Det er noget af et projekt. Men det eneste der betyder noget.
SvarSletMvh
Lisa Schmalensee
Tidligere skrev du: "Nej, jeg mener absolut ikke, at alt muligt forekommende er "skabt" af et kognitivt almægtigt væsen."
SvarSletNu omdefinerer du bare gudsbegrebet. Hvad gør man ikke for at slippe for at kunne blive kaldt noget så forfærdeligt som gudløs!
Jeg siger tak for nu :)