Normalt betragter protestanter katolicismen og paven som gammeldags og med en forældet tankegang. Men katolisicmen rummer rent faktisk en esoterik, som jeg dybest set anser for at være udtryk for kosmisk sandhed.
En intellektuel esoterik. Der er bare ikke mange der kender den.
F.eks. kan man i en samtalebog, der beskriver Joseph Ratzingers forhold til Gud, læse, at han ikke anser "det onde", det protestanterne kalder djævlen, for at være et selvstændigt væsen, "men blot en negation af den positive selvudfoldelses rum, der kan eksistere, fordi Gud tillader friheden i det skabte. Også mennesket lever i denne frihed, hvor vi mødes både af Guds kærlighed og modsigelse af det bekvemme selvbekræftende rum, vi så gerne vil blive i."
Det kunne Martinus vist også have skrevet.
Og det ligger helt på linje med min egen opfattelse.
søndag den 26. december 2010
onsdag den 1. december 2010
Tidssvarende kristendom kan også rumme nisser - og gryler
Joakim Stender er i sit indlæg i Jyllands-Posten forleden af den opfattelse, at man ikke kan være at betragte som seriøs kristen, hvis man i juletiden også pynter op med nisser og alfer og juletræer. Synspunktet er dybest set udtryk for en fragmenteret form for tænkning, som har det kendetegn, at der i den er en overbevisning om, at udsynet fra netop ens eget trappetrin på udviklingsstigen er det eneste rigtige. Og fred være med den, der tænker sådan, men rigtigere kan det ikke blive af den grund!
Næstekærlighedsbudet, som vel er kernen i kristendommen, må enten være sandt eller falskt. Er det falskt, ja, så er verden jo nok midt i en veritabel selvdestruktionsproces, og det er da også muligt. Men er det sandt, og det er vel, hvad man må formode, at en præst anser for sandsynligt, så må denne næstekærlighed naturligvis gælde alt og alle, og dermed også nisser og alfer og andet, som vi ikke kan begribe. Stender mener så, at de slet ikke eksisterer, og at det derfor er hedensk at tro på dem.
Men kære Stender; jeg tror ikke at folk hænger nisser op, fordi de “tror” på dem. De er derimod en del af vor mentale arv, som vi har det ganske udmærket med.
Alt, som har eksisteret af væsener i vore tankeforestillinger, på mentale og følelsesmæssige planer, er jo dybest set at regne for en del af hele skaberværket, og hvis vi ikke kan medtage disse forestillinger i den verden, hvori vi har som bud at udvise næstekærlighed, forbryder vi os mod dette bud.
Stender påstår at vide, hvad der er rigtig kristendom, og at denne ikke kan rumme nisser. Jeg påstår, at Stenders kristendom slet ikke kan være kristendom, når den ikke kan opfylde næstekærlighedsbudet på en sådan måde, at det også gælder alt det, vi ikke kan se og forstå såsom nisser og alfer og livet, som leves gennem en stedsegrøn gran.
Når mange af os i denne tid pynter op med nisser, stjerner, julemænd, engle, krybber med jesusbarn og Jomfru Maria og Josef, og andre mærkelige ting, ja, selv har jeg sågar Gryla hængende (den islandske troldkælling som lever på det islandske fjeld Esja og lader sine drenge komme ned til husene og snuppe alle de uartige børn de sidste dage inden jul, så hun kan få næring til sin ondskab). Disse figurer repræsenterer fantasi med masser af moral. Denne Gryla, som jeg selv hænger op, hænger jeg jo ikke op fordi jeg tror på hende eller dyrker hende, men fordi der i hendes figur mindes om, at engang for lang tid siden, var det frygten, der gjorde, at menneskebørnene lod være med at være uartige. Hahah … nogle skønne fortællinger at give de børn, som kommer her på besøg. Godt at man ikke behøver at frygte troldkællinger eller andet længere. Det er jo det julen handler om: Der er intet at frygte!
I julen er vi netop ikke smålige. For det er det store kærlighedsbudskab, der fødtes med Jesus, som gør, at vor rummelighed kan tage til. Derfor giver vi jo også nisserne (den gamle gårdbo) grød til jul. Man kan sige, at det er symbolsk for, at vi tilgiver os selv som menneskehed vor egen ubevidste fortid.
Der er en underfundig plads til alskens gods, til alt det skæve og mærkelige, til næsten, som netop er både dyr og planter og mennesker og alt det, vi ikke kan se med vore fysiske øjne, netop i julebudskabet. Det er jo det, det handler om. Næsten er det hele omkring os. Det er derfor, vi i den kristne forestillingsverden ikke operer med fjendebilleder netop julenat. Der er ikke plads til dem, fordi hele universet denne mærkelige nat emmer af Guds kærlighed. For nu skal der jo netop være plads til alle i herberget, ikke sandt? Og selvfølgelig også Stender.
Jeg vil gerne bede dig om som præst at udvise denne kristne rummelighed. Opererer du med fjendebilleder, om så der er tale om nisser eller dem, der hænger dem op, prædiker du vel netop selv hedensk snak?
Dette indlæg var indsendt den onsdag, december 1st, 2010 kl. 14:16 og gemt under Kognitiv kristendom, Nisser og Stender. Du kan følge alle svar på dette indlæg via RSS 2.0 feed'et. Du kan indsende en kommentar, eller linke tilbage fra din egen side. Rediger dette indlæg.
Lisa von Schmalensee Magnússon
Næstekærlighedsbudet, som vel er kernen i kristendommen, må enten være sandt eller falskt. Er det falskt, ja, så er verden jo nok midt i en veritabel selvdestruktionsproces, og det er da også muligt. Men er det sandt, og det er vel, hvad man må formode, at en præst anser for sandsynligt, så må denne næstekærlighed naturligvis gælde alt og alle, og dermed også nisser og alfer og andet, som vi ikke kan begribe. Stender mener så, at de slet ikke eksisterer, og at det derfor er hedensk at tro på dem.
Men kære Stender; jeg tror ikke at folk hænger nisser op, fordi de “tror” på dem. De er derimod en del af vor mentale arv, som vi har det ganske udmærket med.
Alt, som har eksisteret af væsener i vore tankeforestillinger, på mentale og følelsesmæssige planer, er jo dybest set at regne for en del af hele skaberværket, og hvis vi ikke kan medtage disse forestillinger i den verden, hvori vi har som bud at udvise næstekærlighed, forbryder vi os mod dette bud.
Stender påstår at vide, hvad der er rigtig kristendom, og at denne ikke kan rumme nisser. Jeg påstår, at Stenders kristendom slet ikke kan være kristendom, når den ikke kan opfylde næstekærlighedsbudet på en sådan måde, at det også gælder alt det, vi ikke kan se og forstå såsom nisser og alfer og livet, som leves gennem en stedsegrøn gran.
Når mange af os i denne tid pynter op med nisser, stjerner, julemænd, engle, krybber med jesusbarn og Jomfru Maria og Josef, og andre mærkelige ting, ja, selv har jeg sågar Gryla hængende (den islandske troldkælling som lever på det islandske fjeld Esja og lader sine drenge komme ned til husene og snuppe alle de uartige børn de sidste dage inden jul, så hun kan få næring til sin ondskab). Disse figurer repræsenterer fantasi med masser af moral. Denne Gryla, som jeg selv hænger op, hænger jeg jo ikke op fordi jeg tror på hende eller dyrker hende, men fordi der i hendes figur mindes om, at engang for lang tid siden, var det frygten, der gjorde, at menneskebørnene lod være med at være uartige. Hahah … nogle skønne fortællinger at give de børn, som kommer her på besøg. Godt at man ikke behøver at frygte troldkællinger eller andet længere. Det er jo det julen handler om: Der er intet at frygte!
I julen er vi netop ikke smålige. For det er det store kærlighedsbudskab, der fødtes med Jesus, som gør, at vor rummelighed kan tage til. Derfor giver vi jo også nisserne (den gamle gårdbo) grød til jul. Man kan sige, at det er symbolsk for, at vi tilgiver os selv som menneskehed vor egen ubevidste fortid.
Der er en underfundig plads til alskens gods, til alt det skæve og mærkelige, til næsten, som netop er både dyr og planter og mennesker og alt det, vi ikke kan se med vore fysiske øjne, netop i julebudskabet. Det er jo det, det handler om. Næsten er det hele omkring os. Det er derfor, vi i den kristne forestillingsverden ikke operer med fjendebilleder netop julenat. Der er ikke plads til dem, fordi hele universet denne mærkelige nat emmer af Guds kærlighed. For nu skal der jo netop være plads til alle i herberget, ikke sandt? Og selvfølgelig også Stender.
Jeg vil gerne bede dig om som præst at udvise denne kristne rummelighed. Opererer du med fjendebilleder, om så der er tale om nisser eller dem, der hænger dem op, prædiker du vel netop selv hedensk snak?
Dette indlæg var indsendt den onsdag, december 1st, 2010 kl. 14:16 og gemt under Kognitiv kristendom, Nisser og Stender. Du kan følge alle svar på dette indlæg via RSS 2.0 feed'et. Du kan indsende en kommentar, eller linke tilbage fra din egen side. Rediger dette indlæg.
Lisa von Schmalensee Magnússon
Abonner på:
Opslag (Atom)