Normalt betragter protestanter katolicismen og paven som gammeldags og med en forældet tankegang. Men katolisicmen rummer rent faktisk en esoterik, som jeg dybest set anser for at være udtryk for kosmisk sandhed.
En intellektuel esoterik. Der er bare ikke mange der kender den.
F.eks. kan man i en samtalebog, der beskriver Joseph Ratzingers forhold til Gud, læse, at han ikke anser "det onde", det protestanterne kalder djævlen, for at være et selvstændigt væsen, "men blot en negation af den positive selvudfoldelses rum, der kan eksistere, fordi Gud tillader friheden i det skabte. Også mennesket lever i denne frihed, hvor vi mødes både af Guds kærlighed og modsigelse af det bekvemme selvbekræftende rum, vi så gerne vil blive i."
Det kunne Martinus vist også have skrevet.
Og det ligger helt på linje med min egen opfattelse.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar