Jeg opgiver at forsøge at samarbejde med folkekirken

Som I har kunnet se, har vi i Det Belivende forsøgt at kommunikere med folkekirken. Vor tanke var, at vi ville kunne bidrage til, at
1) den fik et løft i retning af det kognitive, således at vi ikke skulle behøve at skrue hovedet af, når vi gik i kirke
og 2) at vi kunne blive en slags moderne udvidelse af den, således at det i højere grad kom til at dreje sig om vor måde at være menneske på end religionsdyrkelse (for dem der nu havde det sådan).
Personligt har jeg nu mistet troen på, at det vil kunne ske. Præsterne har ytret sig, især gennem tidsskriftet Den nye Dialog, hvor Christina Philipstatt er kirkens talerør, og på bloggen i Kristeligt Dagblad: lvsm.eftertanke. Det karakteristiske i denne debat er, at ingen forholder sig til forslaget og perspektiverne i det men i stedet "irettesætter" os for ikke at acceptere skylden og arvesynden som et grundvilkår.
Jeg må tilstå, at jeg ikke længere kan finde nogen motivation til at fortsætte forsøget på samarbejde. Personligt har jeg besluttet mig for at melde mig ud af kirken.
Noget, som jeg synes er virkelig tankevækkende, er, at der findes præster, som i debatten har skrevet, at vi ikke skal tro, at præsterne personligt står inde for hvad der siges under en almindelig gudstjeneste. Jeg forstår godt, at de ikke kan stå inde for det. Det er ikke det, som jeg synes er tankevækkende. Men det er tankevækkende, synes jeg, at de kan være bevidste om, at de står og siger noget, som de ikke kan stå inde for og vælge at fortsætte med at gøre det.
At bidrage til at holde liv i noget sådant er set fra mit ståsted i livet dybest set identisk med at vælge sindssygen.
Hvad gør vi så?
Tjah. Synes I ikke, at vi skal forsøge at finde samarbejdspartnere udenfor folkekirken?
Jeg ved at Humanistisk Samfund, hvor medlemmerne er ateister, forsøger at påvirke kommuner til at opføre bygninger, som kan være ramme for livsbegivenheder der fordrer en vis æstetik og højtidelighed. Jeg overvejer, om ikke vi skulle kontakte dem, for vi har, hvad bygninger og meget andet angår, måske noget at tale med dem om.
Hvad synes I?
KH
Lisa