I Kristeligt Dagblad den 5. febr. er der en artikel (s.5) af Birgitte Stoklund Larsen, som er leder af Grundtvig-Akademiet og redaktør for Dansk Kirketidende. Overskriften lyder Rigtige danskere er da ikke religiøse og er ment lidt ironisk og polemisk, så vidt jeg forstår.
Hun citerer en amerikansk sociolog Phil Zuckerman, som har gjort feltstudier i vort land og rubricerer Danmark som et "samfund uden Gud". Han påstår, at rigtige danskere ikke er voldsomt artikulerede om deres tro og ikke går i kirke.
Birgitte Stoklund Larsen mener, at der er noget om snakken, men at det er farligt at "købe" sammenhængen mellem "jo mindre religiøs, desto mere dansker". "Fordi", skriver hun, "man samtidig kommer til at marginalisere religionen fra det fælles, fra samfundet og det offentlige rum. Og så er det for alvor, at religion kan blive samfundsnedbrydende. Udfordringen er med andre ord at gentænke sammenhængen mellem religion og kultur, så det ikke bliver muslimforskrækkelse og ateisme, der kommer til at sætte præmisserne. For lige så lidt som det går an at hævde, at rigtige danskere er kristne - lige så problematisk er det at gå ud fra, at rigtige danskere ikke er religiøse". (Mine fremhævelser).
Ja. Det er i det hele taget problematisk at hævde, at ens egen vurdering er den sande, eftersom vi er over 6 milliarder mennesker på denne planet og i princippet alle nok har lidt varianter i vore vurderinger. Men jeg mener faktisk, at Birgitte Stoklund Larsen ser helt rigtigt, når hun ser os fernisere os selv op i et hjørne, hvis vi køber Zuckermans påstand.
Vi i Det Belivende kender til mange mennesker, som ikke oplever det som et sandt udsagn, at de er ateister, selvom de ikke trives i kirkelige sammenhænge.
Jeg tror, at mange danskere svarer nej på spørgsmålet om de er religiøse, fordi de føler sig frastødt af sammenhænge, hvor man tilbeder en Gud eller dyrker en bestemt form for gudstro i kultiske og mere eller mindre magiske sammenhænge. De hører ikke til i en religion. Men derfor kan de jo, som jeg selv og de øvrige medlemmer af Det belivende, være bevidste om, at de ikke har skabt sig selv, se et altgennemtrængende ordensprincip virke gennem verden og i øvrigt anse Jesus for et fuldkomment menneske og guddommeligt ideal.
Noget som gør sig gældende for mange af os, der ikke kommer i kirkerne, er, at vi slet ikke kan udholde at høre om arvesynd, skyld og soning ved stedfortræder (at Jesus er død for vore synders skyld). Det er for ulogisk, og vi opfatter det også som bagstræberisk, forstået på den måde, at der jo derved kommer et fjendebillede ind ad bagdøren som en medfødt livsbetingelse. Nogle projicerer så dette fjendebillede udad, hvorved f.eks. jøderne, som korsfæstede Jesus, bliver fjendebillede (tænk bare på den diskussion, der blussede op i kølvandet på Mel Gibsons film Passion), og andre projicerer det indad og tror, at de uanset hvad aldrig nogensinde kan komme til at blive rigtig lykkelige her på jord, fordi de har denne grundskade i deres indre hidrørende fra arvesynden. Denne projicering kan være så voldsom og så angstfremkaldende, at moderne mennesker i stedet totalt ignorerer, at de har et indre eller en åndelig dimension og kaster al opmærksomhed på x-factor, saltvand i diverse legemsdele etc.
Det er i en sådan åndsforskrækkelse, at vi for alvor ferniserer os op i en krog.
Men skal sådan nogle som os, der i øvrigt ikke bryder os om at blive slået i hartkorn med hele den tendens, der under et kaldes new age, og rummer alt fra numerologi til håndaflæsning, stå frem og fortælle om hvorfor vi ikke er ateister, selvom vi ikke er religiøse, så fordrer det, at der er nogen at drøfte disse sager med.
Vi har i Det Belivende inviteret landets biskopper plus samtlige præster og menighedsråd til en dialog om en slags gentænkning af sammenhæng mellem religion og kultur – med henblik på en kognitiv modernisering af kristendommen. Vi har sågar foreslået et helt konkret samarbejde, således at disse mennesker, disse såkaldt kulturkristne, som ikke bryder sig om at være i kirken og dog ikke er ateister kan tilbydes et alternativ med kognitivt funderede koncepter for livsbegivenheder.
Indtil nu er det fra kirkeligt hold udelukkende biskop Steen Skovsgaard og Christina Philipstatt fra Dialogcentret, som er gået ind i dialogen. Men vi vil da meget gerne indbyde Birgitte Stoklund Larsen også og henviser dels til vor hjemmeside www.detbelivende.dk samt til vor blog http://detbelivende.blogspot.com/ Derudover er der en facebookgruppe ved navn For et belivende alternativ til folkekirken.
Mag.art. Lisa von Schmalensee Magnússon, formand for Det Belivende.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar