- For nogle mennesker handler personlig udvikling om at gå fra en eller anden grad af ufrihed og følelsesmæssigt slaveri, hvor man ikke kan mærke egne følelser og behov, men udelukkende navigerer efter andres signaler, for at undgå at blive dømt, til en tilstand hvor man er i stand til at begynde sætte grænser ud fra en vis erkendelse af egne følelser og en gryende anerkendelse af legitimiteten af ens egne behov. En anden måde at opfatte denne proces på er at se det som at gå fra en tilstand hvor egoet eller selvopfattelsen ikke er udviklet til en tilstand hvor egoet og personligheden begynder at tage form. Under normale, sunde omstændigheder vil denne proces finde sted i løbet af barndommen, men for nogle mennesker, hvor barndommen f.eks. har været præget af voldelige voksne, er dette en proces, der kan tage hele livet og måske aldrig helt afsluttes. Udviklings processer af denne art foregår som oftest med hjælp af en professionel terapeut.
- For andre handler personlig udvikling om at blive bedre til at opnå de resultater man ønsker sig i livet. Et ønske om at blive endnu mere effektiv, endnu mere fokuseret, endnu bedre til at skabe den virkelighed man opfatter som optimal. Her taler man ofte om at udnytte sit fulde potentiale og om at realisere sig selv. Selvudvikling bliver opfattet som noget man gør for sig selv, fordi man måske i tidligere faser har tilsidesat sig selv. Man er her utrolig fokuseret på egne behov og på at finde veje til at få dem opfyldt og det kan tom. virke legitimt at dette sker på andres bekostning eller vha. manipulation. Mange selvhjælpsbøger og teknikker er udviklet med denne gruppe for øje og desværre er der også en del værktøjer til selvudvikling, der brugt ukritisk i denne fase bliver til våben for manipulation. Her er der tale om en fase hvor egoet kommer i fuld blomst og hvor det søger at vokse sig stærkt og uovervindeligt. Igen, under normalt sunde forhold vil denne udviklingsfase være en helt naturlig del af puberteten og det er fuldstændigt sundt og normalt for en teenager at dyrke sit ego. Problemerne opstår når denne fase ikke afsluttes, men bliver en permanent tilstand af umættelig selvoptagethed og egoisme eller narcissisme, hvor livet kommer til at handle om at få bekræftelse fra andre for alt det man kan og har.
- Når man på et eller andet tidspunkt indser at lykken ikke er gods eller guld, vil man som regel begynde at opfatte personlig udvikling som en proces væk fra afhængighed af andres anerkendelse for alt det man kan og har og hen imod en tilstand hvor man dybest set anerkender (og elsker) sig selv for den man er , altså en grad af autonomi. Der sker altså et skift i hvordan man opfatter sig selv; ens identitet ændrer sig fra at være knyttet op omkring de ydre faktorer til at være knyttet til indre værdier - fra forgængelige ting til uforgængelige kvaliteter. Samtidig sker der typisk det at man indser, at det man er på det dybeste plan, er noget man har til fælles med alle andre mennesker..... Herved kan der også opstå en åndelig eller spirituel åbning, idet man indser at man er en del af noget, der er større end en selv og man begynder måske at dyrke de sider af en selv, der ikke har med præstation at gøre og som ikke kan måles og vejes. I denne fase begynder de fleste at blive meget søgende udi alt fra traditionelle trosretninger til mere eller mindre lødige alternative tilbud til den søgende sjæl. Hvis man ikke passer på at holde egoet i skak i denne fase, er det meget let at ryge ind i en udviklingsmæssig regression, idet egoet nu iklæder sig en ny identitet som ”mere spirituel end de andre”, som værende et bedre menneske, med flere spirituelle symboler, udmærkelser og præstationer end andre.
- Hvis man styrer fri af egoets konstante træng til selvhævdelse (og frygt for destruktion), kan næste fase af personlig udvikling komme til at handle om at vikle sig ud af personligheden (”personlig afvikling”). I denne fase handler det mere om at bryde ud af de begrænsninger vores personlighed sætter for os. At blive opmærksomme på hvordan vores ego og vores krybdyrshjerne konstant forsøger at stå i vejen for lykken. Indsigten om, at det man er på det dybeste plan, er noget man har til fælles med alle andre mennesker, fordybes til en erkendelse af, at denne essens er fælles med alt andet i universet (en erkendelse som kvantefysikken opererer med). Herved opløses grænsen mellem dig og mig, jeget og detet, subjekt og objekt…konsekvensen af denne erkendelse er omfattende. Næstekærligheden smelter sammen med kærligheden til dig selv og begrænses tilsvarende af din evne til at elske dig selv. I denne fase vil det personlige udviklingsfokus uvægerligt gå i retning af at udvikle vores kapacitet for kærlighed – og med ovenstående forståelse af altings sammenhæng og udelelighed skal ”elsk din næste” måske forstås som en opfordring til at elske alt der opfattes som udenfor dig selv og altså en opfordring til at smelte sammen med altet og udviske det mentale filter, der forsøger at opdele verden i godt og ondt – eller ud fra et neurologisk perspektiv: stræbe efter at overskrive vores Thalamos’ tendens til antipati og sympati og arbejde målrettet på at reducere det halve sekund hvor vi ubevidst dømmer alt og alle.
Billedet af livets træ er lånt herfra
Ingen kommentarer:
Send en kommentar