I radioavisen kl. 8 i dag blev det sagt, at en ny undersøgelse til manges forbavselse har vist, at 60-70 % af danskerne tror på Gud. Man oplever det som besynderligt, fordi der samtidig er mange, der melder sig ud af folkekirken.
Nu afhænger svar jo ofte af de spørgsmål, der bliver stillet, og således måske også her. Hvis man kun har haft muligheden for at svare ja eller nej til spørgsmålet, om man tror på Gud, vil man måske være tilbøjelig til at svare ja, også selvom sandheden måtte være, at man ikke tror i egentlig forstand, men snarere finder det logisk, at der må være en sammenhængskraft af guddommelig art i skaberværket. Formuleringen "tror på Gud" vil opleves som rigtigere end formuleringen "tror ikke på Gud".
Jeg ville vist også selv have svaret "tror på Gud" (selvom det sådan set ikke er rigtigt) hvis jeg kun havde de to muligheder "ja eller nej". Vi fik imidlertid ikke at vide, hvordan spørgsmålet lød.
Det forekommer mig logisk, at vi er en del af en guddommelig orden, og i Det Belivende anser vi det for at være af stor betydning, at vi får undersøgt denne lovmæssighed, så vi kan komme til at gebærde os mere hensigtsmæssigt.
Det er ikke ordkløveri!!!
Forskellen på at være troende i evangelisk-luthersk forstand og på at opleve det guddommelige som et grundvilkår er kolossal stor.
I det første tilfælde er der nemlig tale om at skulle leve med nogle dogmer, såsom arvesynden som eksistensbetingelse og soning i kraft af en anden (Jesus Kristus), hvorimod der i det andet tilfælde er tale om ren og skær progressiv tillid og nysgerrighed.
Måske er det af afgørende betydning for freden i verden, at vi giver mere plads til en form for kognitiv åndelighed, som i højere grad bygger på at undersøge, hvordan vi selv kan hjælpe orden med at indfinde sig.
Set fra vort ståsted i verden ser det ud som om trosreligionerne har taget patent på åndelighed. Den nævnte undersøgelse kan imidlertid godt tyde på, at der er mange udenfor den danske folkekirke, som rent faktisk ikke er ateister men har forskellige andre tilgange.
Vi har tillid til, at det kan være frugtbart at lade disse forskellige åndelige indfaldsvinkler spille en meget større rolle i vor menneske- og samfundsforståelse. De kan måske endda være netop det, som der er brug for, hvis statsminister Lars Løkke Rasmussens netop formulerede ti mål, som ingen vist er uenig med ham i er udmærkede, skal nås.
Jesper Mikkelsen sendte mig nedenstående:
SvarSletSpændende læsning fra Urban idag:
http://www.e-pages.dk/urban/729/
Her er der flere oplysninger om den europæiske værdiundersøgelse, som radioindslaget jeg refererer til ovenstående bygger på.
Og det interessante er, at man påpeger, at moderne mennesker melder sig ud af kirken, fordi de vil mere af det individualistisk sanselige. Det er jo også muligt, at det hænger sådan sammen. Men et åndeligt behov kan næppe blive dækket af at tro på, at Gud er som man vil have ham. For at der kan være tale om åndelighed, må man selv gøre sig til klangbund for noget, som er større end en selv, og naturligvis mere åndeligt end en selv.
Så i Det Belivende vil vi helst ikke slås i hartkorn med dem, der har det godt i kirken, hvis bare der er mere babysalmesang og natgudstjeneste eller rytmisk musik.
Vi har et livssyn, som går ud på, at mennesket i sit grundvilkår er uden synd, men fejler og har som projekt at korrigere sine fejl. Det er noget ganske andet.
For os er årsags- og virkningsprincippet også alvor, det man også kan kalde karmaloven. Og det er disse ting kirken har fortalt os er uforeneligt med det kristne syn.